DEN GYLDNE SKE
Den gyldne ske modtager man som medlem af Dansk Julemands Laug, hvis man har vist særlig stort julesind.
Den gyldne ske er en vandre-ske på ikke mindre end halvanden meter, og man får den i ét år.
Når den næste så modtager skeen får man selvfølgelig en lille ske som minde, og på den store ske bliver sat en plade med ens navn på. Jeg blev i 2015 tildelt Den Gyldne Ske og det var, for mig, en stor glæde at modtage denne hyldest.
Det er bestyrelsen der bestemmer hvem der bør modtage den Gyldne Ske.
Og når man på Dansk Julemands Laugs hjemmeside ser hvem det er der før har modtaget skeen, så kan man se det er et fornemt selskab jeg er havnet i.